Hvordan er det at være ung og tilhøre en religiøs minoritet i dagens Danmark?
Den katolske domkirke i København har inviteret De nye Stemmer, en gruppe unge og dynamiske jøder og muslimer for – gennem viden, respekt og humor – at fortælle om deres personlige oplevelser og holdninger til at være ung religiøs, kulturel og etnisk minoritet.Efter deres præsentation vil der være en lille pause med kaffe/te og kage, hvorefter der vil være tid til spørgsmål og debat.De nye Stemmer tilhører 22 unge muslimer og jøder i alderen 16-20 år, som ønsker at bidrage til en større forståelse mellem de to religiøse/etniske grupper og det omgivende samfund. De besøger skoler, gymnasier, klubber, foreninger, festivaler og lignende, hvor de sætter gang i debatter om at være minoritet i Danmark.